Tag-arkiv: drømme

Når du drømmer, er du aldrig alene om natten

Hans T. er en mand, der har beskæftiget sig med drømme det meste af sit voksne liv, i runde tal godt og vel 40 år. Han har gået i klassisk freudiansk psykoanalyse og ligget på briksen 3 gange om ugen, mens hans analytiker sad bag ham og forholdt sig aktivt lyttende uden at mæle mange ord, mens Hans selv på opfordring fabulerede frit over drømmens billeder. Ligeledes har han siddet i øjenhøjde med flere forskellige jungianske analytikere, som han har indgået i dialog med om nattens drømme. Hvor drømmene for hans freudianske analytiker primært tjente som afsæt for Hans’ frie associationer, der blotlagde hans komplekser, så ser hans jungianske analytikere drømmenes fortællinger som meddelelser fra det ubevidste, der har et budskab i sig selv, ofte et budskab, der kompenserer for dagsbevidsthedens ensidige opfattelse af tingene.

I alle årene har han været optaget af drømme og har skrevet sine drømme ned, ofte flere drømme hver nat. Det er dog kun i de perioder, hvor han har gået i analyse, at han har husket så mange drømme. Drømmene er flygtige, og hvis man ikke skriver dem ned straks efter opvågningen, forsvinder de igen. Motivationen for at fastholde dem er størst, når man er i et terapeutisk forløb og arbejder målrettet med dem. Drømmesproget er et andet sprog end hverdagens sprog, så det kræver selvfølgelig nogen øvelse at afkode drømmene.

Freud mente, at ‘det latente drømmeindhold’ ofte er uforståeligt for en umiddelbar betragtning, når man ser på ‘den manifeste drøm’, dvs. nattens faktiske drømmefortælling. Det skyldes, at drømmerens moralske instans, Over-jeget, censurerer det driftsbetonede indhold, der støder an mod Jegets moralske værdier. Jung derimod var af den opfattelse, at drømmene i billedsprog, så klart som billedsproget nu gør det muligt, korrigerer jegets ensidige indstilling. Måske har de begge fat i en vigtig pointe ved drømmene. Somme tider er historierne lette at forstå, men til andre tider er de mere kryptiske. Så er det godt at have en professionel at vende sine drømme med, ikke mindst i de tilfælde, hvor drømmen for så vidt er enkel nok, men hvor drømmeren bare ikke bryder sig om drømmens pointe og derfor ikke selv ‘ser’ den.

Når Hans har interesseret sig for sine drømme igennem så mange år, så er det ikke fordi, han kan istemme med Karen Blixen: ”Jeg har den lykke i livet at når jeg sover drømmer jeg, og mine drømme er altid smukke.” (”Skygger på græsset”, Gyldendals tranebøger 1977, s.88). Det skyldes først og fremmest, at der er et værdifuldt udbytte forbundet med at skrive drømmene ned og siden undersøge, hvad de vil sige ham, også når drømmen antager mareridtets form. I tilgift kan han så forundres over drømmenes kreativitet og humor. Drømmene kan kommentere den foregående dags begivenheder og de dermed forbundne holdninger og domme hos det vågne Jeg, men hvis man følger dem over en længere periode, kan de også pege på nogle udviklingslinjer hos drømmeren.

Drømme-jeget trækker på en fond af iagttagelser, som er gået dagsbevidstheden forbi, ligesom det husker begivenheder og personer, som det vågne Jeg for længst har glemt. Tænk bare på, hvordan vi kan drømme om en person fra vores fortid, som vi næsten har glemt, og i nattens mulm og mørke se vedkommende nøjagtig, som han eller hun så ud, uden at vi ville være i stand til at give bare en nødtørftig beskrivelse af vedkommende i døgnets vågne timer.

Men mest væsentligt er drømme-jeget ifølge Jung i kontakt med et lager af almenmenneskelige erfaringer, som menneskeheden har gjort sig gennem hele artens udvikling, erfaringer om, hvordan det er hensigtsmæssigt at forholde sig i de kriseprægede overgangssituationer i livet, som er fælles for os alle. I drømmenes kollektivt ubevidste mødes vi alle i et fælles univers.

I sit essay ”Ekko fra højene” fra hendes sene Afrikabog ”Skygger på græsset”, som jeg lige har citeret fra, har Karen Blixen en smuk beskrivelse af, hvordan vi mennesker er dybt forbundet gennem drømmene, og hvordan nattens drømmeliv med alderen kan få mere realitet end hverdagens liv. Hun fortæller, hvordan drømmene med tiden er kommet til at fylde mere og mere for hende, og at alle foreteelser kommer hende mere gavmildt i møde i drømmene. Drømmene kan på den måde også forsone os med bevidstheden om, at vores liv på jorden er endeligt.

”Jeg har da til tider forestillet mig, at mine fødder er blevet sat på en vej som jeg fra nu af kommer til at følge, og at tyngdepunktet i mit væsen langsomt vil blive flyttet over fra dagens verden  (…) til fantasiens og inspirationens sfære. Det hænder mig allerede nu at føle (…) at dagen er et tidsrum uden egentlig betydning eller mening, og at det er med tusmørkets komme og idet de første stjerner tændes på himlen, og de første lys i lysekronerne, at livet omkring mig vågner, får realitet og træder mig i møde. Den oprørske flod, som er styrtet vildt fremefter, som har råbt sin vilde sang ud og stormet mod sine bredder, udvider sig og sagtner i sit løb. Den vil til allersidst lydløst falde ud i alle drømmes ocean, og lydløst opleve den suveræne triumf som ligger i hengivelsen, i ‘den ubetingede overgivelse’.” (”Skygger på græsset” s. 92f., korrigeret med moderne retskrivning).

Drømmene taler altså med en autoritet, som man ellers skal til vismænd for at finde, men det er vigtigt at huske, at vise personer ind imellem kan være tricksteragtige og ryste os i vores faste overbevisninger, samtidig med at de i sidste instans overdrager ansvaret for vores eget liv til os selv. De har det også med at tro det bedste om vores ressourcer, og derfor kan de skubbe os i en retning, der måske nok er god for os på den lange bane, men som vi kan knække nakken på at følge her og nu. Derfor er det givende at lytte til sine drømme uden ukritisk at underkaste sig deres udsagn, for det er Jeget, der om dagen skal leve med de beslutninger, man tager efter at have konsulteret nattens drømme.

De fleste af Hans’ drømme er hverdagsdrømme, som forholder sig til det, der er aktuelt i hans liv, og som kræver hans stillingtagen her og nu, eller de kommenterer hans aktuelle indstilling eller dagens emotioner, som får ham til at glemme det store billede. Måske er Hans blevet vred på en af sine nærmeste venner, som han føler har svigtet ham i en bestemt sag, og så drømmer han gudhjælpemig om natten, at vedkommende er hjælpsom og omsorgsfuld, altså alt det, som vennen normalt er, men som Hans fuldstændig har fortrængt under dagens konflikt. Eller også får han en drøm om, at han med succes har afsluttet et større bogprojekt, efter at han om dagen endnu engang har gennemskrevet en artikel, som egentlig har været færdig længe. Drømmen gør, at han næste dag kan sende artiklen af sted, for den bliver ikke bedre fra hans hånd.

Men så er der ud over hverdagsdrømmene de usædvanlige drømme eller de ‘arketypiske drømme’ eller ‘store drømme’, som jungianere kalder dem. Det er drømme, der kan ligne eventyr eller myter i deres billedsprog; de er ret upersonlige og befolkes snarere af typer end af individer, også hvad angår drømmejeget, der snarere optræder f.eks. som Den unge Mand eller Helten end som drømmeren selv med alle hans individuelle karaktertræk. Selv om sådanne drømme fortæller historier, der er overindividuelle, kan de samtidig pege på et tema, som er et nøgletema for drømmeren.

Når man vågner fra drømmen, vil man normalt føle, at man har haft en såkaldt numinøs oplevelse, en oplevelse af at have skuet en dybere sandhed, som ikke normalt er tilgængelig for bevidstheden, og som det kan være svært at ryste af sig igen. En sådan drøm kan følge en i mange år, og det kan være meget velgørende at give den et billedmæssigt udtryk f.eks. ved at male den. Den løsning, en sådan drøm kan pege på, kan ligge langt ude i fremtiden, men det at have billedet med sig af en positiv udgang på drømmen kan give én styrke i trængte stunder.

En arketypisk drøm, der har fulgt Hans i mange år, og som hænger på hans væg i form af et billede, som han malede i stort format for et par år siden for at minde ham om hans vej i livet, kalder han ”Verdensfyrstens nedstigning til hverdagen”. Drømmen er over 30 år gammel og fra en længere periode i hans liv, præget af depression og en følelse af retningsløshed.

“Verdensfyrstens nedstigning til hverdagen”

Hans drømmer, at han bliver levende begravet. Da han er nede i graven, prøver han desperat at komme fri. Tilsyneladende er han lukket inde i et mørkt gravkammer, men da han har vænnet sig til mørket, kan han pludselig skimte en smal sprække af lys foran sig. Han skubber til gravkammerets væg, der viser sig at være en port, som han med stort besvær presser op. Foran sig skimter han endnu en smal lysstribe, og da han igen presser på, åbner en ny port sig. Sådan fortsætter det port efter port; med enorme vanskeligheder skubber han sig fremad gennem det, der udvikler sig til at være en uendelig lang, mørk tunnel med et svagt lys for enden. Omsider får han med sine sidste kræfter presset den sidste port op, og han overvældes af et blændende lys.

Da han langsomt får synet igen, ser han, at han står på toppen af en skinnende hvid marmortrappe, omgivet af hoffolk, der modtager ham med æresbevisninger som Verdensfyrste. Fra foden af trappen bliver han tiljublet af masserne. Efter nogen tid begynder han langsomt at gå ned ad trappen alene. Under nedstigningen bliver både han selv og omgivelserne gradvist mere og mere hverdagsagtige, marmortrappen bliver til almindelige stentrin, og da han endelig når ned på jorden, befinder han sig som en blandt mange helt almindelige mennesker.

Med stærke symboler skildrer drømmen Hans’ udviklingsvej. Det starter med  den depressive tilstand, fremstillet ved gravkammerets mørke, det klaustrofobiske rum og mangelen på energi, der får omgivelserne til at fremstå som noget nær uflyttelige. Det er et dækkende, omend overtydeligt billede på den grundtilstand, Hans befandt sig i på drømmetidspunktet. På grund af  Hans’ vedholdenhed får han kæmpet sig ud i lyset, men hvor alt før var tegnet sort i sort, så ryger han nu ud i modsætningen, det alt for lyse, der understreger en manisk selviscenesættelse, som i perioder af hans liv ikke har været ham fremmed. Det depressive stadium er blevet erstattet af en grandios narcissisme, der kompenserer for det underliggende mindreværd, som ligger bag depressionen. Endelig peger drømmens eller dramaets ‘lysis’, dens konklusion, frem mod løsningen på hans problem, som består i en opløsning af polariseringen. Hans får jordforbindelse. Han er hverken begravet dybt nede i jorden eller svæver højt over den. Der åbner sig for ham et liv i balance med en naturlig selvfølelse, hvor han oplever, at han har lov til at indtage sin unikke plads ‘her på jorden’ uden at behøve at overstråle alle andre.

Af Thomas Nordby, cand.phil. i dansk, sekretær i Jung Foreningen og redaktør på www.jungforalle.dk

©  Thomas Nordby d. 27.10.2019.

Drømmen som sjælens budbringer

Drømmen er, sagde Jung, sjælens spontane kommentar til det bevidste liv – i symbolsk form. Den er det ubevidstes budbringer, som forsøger at gøre opmærksom på det, som jeg’et ikke vil eller kan forstå. Den må, skrev Jung: ’røbe de hemmeligheder for os, der er skjult for bevidstheden, og det gør den med forbløffende fuldstændighed’ (CW 7).

Der er forskellige tilgange til at tolke drømme og på den officielle C.G. Jung webside opsummeres, at Jung var delvist enig i Freuds opfattelse, at drømmene har en ønskeopfyldende funktion og i Adlers opfattelse, at drømmen afslører en infantil stræben efter magt. Jung selv lagde vægt på det finale aspekt i drømmen – som knytter an til menneskets iboende tilskyndelse mod et mål.  Jungs primære fokus i tolkningen af drømme var dog på drømmens symbolske indhold og på drømmens kompensatoriske rolle i psykens selv-regulering (cgjungpage.com).

Jung sagde også, at drømmene viser vej til vores komplekser, som jo stjæler vores psykiske energi, fordi psyken skal bruge kræfter på at holde komplekserne udenfor bevidstheden. Med det symbolske perspektiv på drømmen, kan vi komme ned i et lag af psyke, hvor symbolernes evne til at transformere og omdirigere den psykiske energi – der er bundet til komplekserne – og derved medvirke til at gøre energien tilgængelig for et meningsfuldt arbejde og et produktivt liv.

Ved at lægge vægt på det finale aspekt, siger Jung, at drømmen peger fremad. Det betyder ikke at drømmene er spådomme men forud vidende i den forstand, at det ubevidste ’ved’, hvad der er på vej i psyken og peger netop på det.

Kompensationen er en naturlig proces med det formål at etablere elle opretholde en indre psykisk balance. Når vi som mennesker udvikler os for ensidigt, kompenserer drømmene dette billede af virkeligheden. I virkeligheden styrter vi måske hovedkulds rundt for at nå det hele og så kan drømmen – ikke uden humor – vise drømmeren i en pinlig rolle, som en, der dårligt kan rejse sig fra sofaen. Eller hvis drømmeren er en person, der ofte tænker på at give blomster til andre og gerne taler om det og måske i øvrigt selv tit får blomster, kan drømmen viser drømmeren på vej ud af blomsterbutikken – og på vej til veninderne – uden en blomst i hånden.

Jung tolker en stor del af drømmen på subjektplan og siger at drømmen er som et teater, hvori drømmeren er både scenen, spillerne, instruktøren, produceren, forfatteren, publikum og kritikerne. .[“General Aspects of Dream Psychology,” ibid., par. 509.]

Han siger endvidere, at drømmene ofte følger fortællestrukturen i et græsk drama. Der er en eksposition, hvor drømmeren præsenteres for tid, sted og medvirkende, der er en udvikling af plottet, som er en beskrivelse af de begivenhederne,der finder sted,  så når drømmen et klimax der en slags point of no return. Til er der en lysis, som er en slags løsning. Den sidste fase er ikke med i et mareridt, som netop kan være forfærdelige, fordi der ikke er en løsning.

Et eksempel på en drøm, der har et finalt aspekt, er kompensatorisk og stærkt symbolsk:

Drømmeren er en kvinde på 50 år. Hun er ansat i en høj administrativ stilling, har altid haft travlt med karrieren, aldrig haft tid til at gå i biografen, læse bøger og diskutere kunst og filosofi eller lignende. Hun er begyndt i terapi, fordi hun er begyndt at få en oplevelse af, at tilværelsen er meningsløs og hun kommer efter nogle gange med denne drøm:

”Jeg er på vej på arbejde men befinder mig så i en skrivestue, hvor jeg sidder og læser og skriver om rosen. Jeg taler også med en kvinde om denne rose. Jeg er dybt optaget af at læse og skrive, og selvom jeg skriver om rosen ved jeg, at det handler om mig. Jeg vågner og har lyst til at sige mit job op, så jeg kan forsætte, hvor drømmen slap”

Når Gertrud Steins gådefulde sætning ‘en rose er en rose er en rose’ kan få en stor plads i litteraturhistorien er det fordi rosen ikke bare er en rose men et symbol på noget mere, som ikke kan forklares. Rosen har som symbol rod tilbage i den sumeriske kultur, hvor sumerernes optegnelser af Venus bevægelser henover himlen tegner en fem-bladet rose. Hermed blev rosen et Venus symbol. Og da den kristne kirke ville af med de gamle guder og gudinder, viste dette symbol sig så stærkt i befolkningen, at det ikke var til at komme af med, hvorefter kirken besluttede, at integrere rosensymbolet i den kristne kirke. Dels i arkitekturen dels i bibelteksterne. Vi ser i dag rosenvinduer i flere store katedraler blandt andet katedralen i Reims. Liljen i Sarons dale – og symbolet på Kristus i det gamle testamente – bliver senere til Rosen, som senere indgår i Rosenkorset etc. Kristusmyten – her symboliseret ved rosen – kan ses som den store symbolske fortælling om jeget der må gå til grunde, for at der kan blive skabt kontakt selvet.

Drømmen kompenserer en ensidig optagelse af karrieren, som er udtømt for indhold og peger fremad mod en personlig udvikling, hvor drømmeren socialt betingede bevidste intentioner må bringes i samklang med en indre tilskyndelse. Det er symbolet – her rosen – der har den transformerende virkning – eller her revitaliserende virkning.

©2016/2017. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu

Velkommen til alle, som interesserer sig for jungiansk psykologi og terapi og som gerne vil introduceres til jungianske terapeuter i Danmark og i Norden.

Jungiansk psykologi og terapi handler om at støtte dialogen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken. Og vi bruger symbolsproget blandt andet fra vores drømme i vores arbejde med at styrke denne dialog. Havet fx er et stærkt symbolsk billede på vores ubevidste og mange drømme bringer os ud på havet – og i kontakt med noget i vores ubevidste – som kan være på vej til at blive bevidst. Når vi i drømmen når  frem til kysten, nærmer vi os den mere bevidste del af psyken, hvor indhold fra de ukendte dybder kan blive forvandlet til en dybere indsigt i, hvem vi selv er :

” Like the upwelling and sinking downward of diverse currents; the displacement of upper layers by the rich, revitalizing, colder waters from below, the inexhaustibly fertile, ever-changing waters of the psyche are sustaining and rejuvenating. Transversing its Greats Waters brings one side (dness) face to face with its opposite shore. The bitter salt of engagement with unknown depths can be transmuted into wisdom” (The Book of Symbols)

Du kan i dag finde mange introducerende tekster til jungiansk psykologi på nettet. Men det er spredt fægtning med lidt om skyggen, her, lidt om komplekser der også lidt om C.G. Jung et helt andet sted etc.. Vi mangler en samlet præsentation af jungiansk psykologi – primært på dansk og koblet til vores tilbud om terapi og til jungianske terapeuter. Derfor denne side.

Der er mange, der skriver til siden, som fra medio 2016 er under opbygning. Således kan du forvente en stor variation i teksterne og indtil videre også en del tomme sider. Nye tekster på siden annonceres på mail, som du kan tilmelde dig her.

Det er Dansk Selskab for Analytisk Psykologi, der har det overordnede ansvar for siden. Dog er det den enkelte forfatter, der er ansvarlig for det skrevne i artikler, der er copyright på.
Du er velkommen til at bruge det materiale, som du finder på siden, blot du tydeligt henviser til både forfatteren (hvis der er copyright på artiklen) og til www.jung-for-alle.dk.

Redaktionen består pt af:

  • Hanne Urhøj, jungiansk analytiker, DSAP og IAAP
  • Kristine Gazel, cand.scient.bibl. og bibliotekar DB