Typologi

Der er tre hovedveje til jungiansk . Først og fremmest er der C.G. Jungs teori om de psykologiske typer. Dernæst er der testværktøjer med tilhørende typekoder og typebeskrivelser (MBTI/JTI og den jungianske typologiske test). Og så er der John Beebes arketypiske og psykodynamiske supplement til typologien.

Her i sommeren 2022 har Hanne Urhøj valgt at sætte fokus på og typer. Det gør hun sammen med Charles Bo Nielsen, der er bachelor i sociolog og rollespiller, med et tilbud om en typologi-workshop til introduktionspris og tolv helt korte tekster om emnet. Workshoppen udbydes og de tre første tekster publiceres den 20. maj.

Typologien kan være et rigtigt godt værktøj ikke bare til at leve bedre med sig selv men også leve bedre med andre både på job,  i familien og i vennekredsen.

Jungs teori om typologi handler om, hvordan vi alle har adgang til 4 bevidstheds-funktioner: Tænke, Føle, Sanse og Intuition. Da disse 4 bevidsthedsfunktioner kan være både introverte og ekstroverte, har vi altså adgang til i alt 8 bevidsthedsfunktioner og disse tænkes arrangeret i en slags typologisk kompas. Kompasretningen er så bestemmende for, hvordan et menneske foretrækker at bruge sine bevidsthedsfunktioner.

Jungs typeteori kendes verden over i kraft af Myers-Briggs type indikator. Og man kan med Myers-Briggs typeindikator (MBTI) eller andre tilsvarende testværktøjer finde frem til sin personlige typologi/kompasretning.

I management- og konsulentbranchen anvendes typologiske testværktøjer til en lang række formål fra rekruttering til personale- og organisationsudvikling. Men typologien kan også være et godt værktøj i den jungianske terapi. Specielt i de situationer, hvor et menneske er vokset op i en familie med en modsat kompasretning.

Et barn, der vokser op i en familie med en modsat kompasretning kan udvikle en helt grundlæggende følelse af at være forkert, hvis det i for høj grad tilpasser sig familie kompasset og aldrig eller kun sjældent  bliver spejlet på dets foretrukne bevidsthedsfunktioner. Barnet kan da udvikle et falsk selv og i et sådant tilfælde kan det – når barnet er blevet voksen – være en stor befrielse at tage en typologisk test, og herefter begynde at forstå sig selv og i grelle tilfælde – måske – endelig få en oplevelse af overhovedet at eksistere.

Dette handler dels om at vi typisk fungerer dårligt med de bevidsthedsfunktioner, der ligger modsat kompasretningen, dels om, at vi ikke ser det, vi har svært ved hos os selv, men hos de andre gennem projektion. Typologien kan hjælpe os til en større selverkendelse (vi kan jo ikke være gode til det hele) og til at blive mere rummelige.

Med John Beebe’s Eight-function Model, har vi fået et psykodynamisk typologiværktøj, som kan bruges til at forstå, hvordan personlige komplekser henholdsvis fremmer og hæmmer vores typeudvikling. Modellen kan endvidere anvendes til en dybere indsigt i livets dramaer – og hermed også i terapien og til tolkning af film, litteratur og samfundsforhold.

Websider om moderne jungiansk typologi:

©2015. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. DSAP/IAAP. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net /Siden er opdateret den 19. maj 2022