Tag-arkiv: arketyper

Model over psyken

Under denne fane præsenterer vi den terminologi siden er bygget op omkring, Vi introducerer til grundbegreberne i den jungianske psykologi, til begrebet individuation. til arketypebegrebet, det symbolske i jungiansk psykologi, til kompleksteorien og til teorien om psykologiske typer. Du kan dykke ned i stoffet linkene til nedenstående undersider læse den korte introduktion på denne side.

  1. Terminologi
  2. Grundbegreber
  3. Individuation
  4. Arketyper
  5. Det symbolske
  6. Kompleksteorien
  7. Teorien om psykologiske typer; Jungs typologi.

Individuation er den proces, som skal føre til, at mennesket kan blive sig selv i sin egenart – sit eget udelige selv. For at forstå denne proces, er det væsentligt at vide, at Jung opfatter denne proces som en dialog mellem psykens to centre, at arketyper er strukturende elementer i psyken og at det symbolske spiller en afgørende rolle i denne dialog.

Vi præsenterer kompleksteorien  og teorien om de psykologiske typer,som er de to første store hjørnesten i Jungs psykologi. Komplekserne forstyrrer bevidstheden og ved at sætte fokus på dem, kan vi få en fornemmelse af psykens to centre.

I teorien om typerne bruger Jung en indisk filosof til at fremhæve, at mennesket må lide under indflydelse af ‘modsætninger’ og at det er en etisk fordring, at hæve sig over modsætningerne. Disse modsætninger skal forstås som vores egne indre modsætninger, som vi – så længe de er ubevidste og ikke integreret i den bevidstheden – projicerer ud på andre.

Den etiske fordring tager Jung selv på sig, da han under første verdenskrig tager nogle syn – der kommer til ham, og som han ikke kan skubbe fra sig – alvorligt. Han begynder at gå i dialog med sit ubevidste og føre bog over dette indre arbejde i seks sorte bøger. Og det er dette arbejde, som resulterer i Den Røde Bog, der synes at være tænkt til udgivelse, men ikke bliver det, før hans efterkommer tillader en udgivelse i 2009. Men  det er i arbejdet med Den Røde Bog, at Jung får etableret det helt centrale i sin model af psyken, nemlig at psyken har to centre, hvor:

  • jeg’et er centrum i det ene center, som er den bevidste del af psyken
  • selvet er centrum i det andet center, som er den ubevidste del af psyken

Individuationen foregår som en dialog mellem psykens to centre – mellem bevidst og ubevidst. Den forløber naturligt men kan fremmes ved at understøtte dialogen og omvendt hæmmes ved af afvise det irrationelle, som regerer i det ubevidste. Det sidste ser Jung, som det moderne rationelle menneskes store svøbe.

Jung skriver i bogen Forvandlingens Symboler om det forenende symbol, som kan bygge bro mellem bevidst og ubevidst, og i den sammenhæng er den transcendente funktion et nøglebegreb i Jungs model over psyken.

©2016/2017. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net

 

Grundbegreberne i jungiansk psykologi

Denne side og tilknyttede artikler handler om grundbegreberne i jungiansk psykologi: selvet og jeget, personaen og skyggen, det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste, komplekser og arketyper, instinkter, psykisk energi og individuation. Du kan læse den korte introduktion til grundbegreberne på denne side eller klikke videre til nedenstående mere uddybende artikler.

Fundamentet for grundbegreberne i den analytiske psykologi handler om, at mennesket fødes med et selv – at dette selv er centrum for det ubevidste – og at der i dette selv ligger et kim til at udvikle et jeg. Gennem opvæksten adskilles jeget fra selvet – og der udvikles jeg-funktioner og en jeg-selvakse. Således forestillede Jung sig, at psyken har to centre.

Når barnet udfordres og frustreres i passende balance, kan barnet udvikle et sundt og velfungerende jeg og en stærk og fleksibel jeg-selvakse. Begge dele er afgørende for, at barnet får en sund udvikling og kommer til at fungere godt i livet alene og sammen med andre.

Individuationen. Selvet er psykens centrale arketype, og det er individuationens mål at erkende selvet og etablere en sund dialog mellem jeget og selvet. Denne dialog mellem psykens to centre, det bevidste og det ubevidste, forløber ideelt set som en naturlig proces, men den kan også understøttes på forskellige måder. I den jungianske terapi understøttes dialogen mellem psykens to centre gennem arbejdet med drømmene, med aktiv imagination, sandplay og kunstterapi, som er kreative veje til det ubevidste.

Det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste. Jung arbejdede med en tre-deling af psyken: det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste. Mens jeget er centrum i den bevidste del af psyken, er selvet både centrum for den ubevidste del af psyken og omsluttende hele psyken. Det personligt ubevidste rummer det ikke udfoldede potentiale og det, som vi har fortrængt. Det kollektivt ubevidste er den fællesmenneskelige del af vores psyke, som vi deler med hele menneskeheden, og som er udviklet gennem tiderne. Hvis det kollektive ubevidste var en person, ville denne person have 2 millioner års erfaring! Arketyperne, der knytter an til fællesmenneskelige erfaringer, er strukturerende for det kollektivt ubevidste. Se mere om arketyper nedenfor. Instinkterne hører også til i det kollektive ubevidste område af psyken. Se mere om instinkter nedenfor. Vores sjæleliv korresponderer med det kollektivt ubevidste!

Personaen er den maske, vi viser til omverdenen, og den er en slags kompromis mellem indre og ydre. Vi viser det af os selv, som vi synes passer ind i konteksten, og det kan være forskellige sider, alt efter hvem vi er sammen med.

Skyggen er sider af os selv – både gode og dårlige sider – som jeget har undertrykt eller ikke anerkendt. Det, vi undertrykker, kan fx være seksuelle ønsker og barnlige fantasier, som ikke passer ind. Men det kan også være fantasier om personlig udfoldelse, som ikke understøttes, og som så heller ikke passer ind og derfor fortrænges.

Det er et stort personligt arbejde at blive bevidst om og integrere sine skyggesider i bevidstheden. Skyggesiderne vil ofte, til en start, opleves som noget meget fremmed, og noget som ikke passer ind i bevidstheden: Skal jeg virkelig stå ved, at jeg fx er nærig eller fattig? Men det gør os mere menneskelige, når vi bliver i stand til at integrere skyggen i vores bevidsthed.

Skyggen, der kan vise sig i vores drømme, ofte i skikkelse af en person af samme køn, kan virke helt inferiør, klodset, primitiv, utilpasset, barnlig eller nogle gange helt overdrevet i sin adfærd. Man skal være lidt forsigtig her, idet det sammekønnede i den nyere jungianske tradition også kan analyseres som anima for en kvinde og animus for en mand.

Det kræver et vist diplomati at arbejde med skyggen. Men skyggen er der, den må tages alvorligt, og man gør klogt i at forsøge at forstå skyggens kvaliteter og intentioner. Når man kan begynde at mærke, hvordan skyggen påvirker ens humør, og hvordan den forårsager impulser til både det ene og det andet og ofte præsenterer os for ikke særligt kløgtige ideer til handlinger, kan man gå i gang med at forhandle med skyggen og stille og roligt begynde at komme overens med skyggesiderne. Det er jegets ansvar at tage vare på skyggen.

Jung skelnede mellem den personlige og den kollektive arketypiske skygge og skrev, at mens det kunne være overkommeligt for et menneske at erkende egne indre onde sider, så kan det være en rystende oplevelse at konfrontere sig med en arketypisk skygge.

Komplekser. Jung introducerede ordet kompleks i forbindelse med sit arbejde med ordassociationseksperimenter i 1906. Eksperimenterne viste, at der på nogle stimulusord kunne være særligt følelsesladede responser og reaktioner. Disse stimulusord kaldte Jung kompleksindikatorer. Kreative studier af kompleksindikatorerne indikerede, at der var en sammenhæng til fortrængte, ubehagelige minder og de responser testen gav anledning til .

Komplekserne – der således i Jungs teori har rod i det fortrængte – hæmmer et naturligt afslappet flow af den psykiske energi. Komplekser ses ikke, men kan opleves, når de bliver trigget af en situation eller en person. Følelsesmæssige affekter, som udløses, når et kompleks bliver aktiveret, sker i et kontinuum fra at pulsen stiger, hjertet banker, til at man råber og skriger af raseri og bliver helt ude af sig selv. Det tager da tid at falde til ro og blive sig selv igen.

Udover de personlige komplekser beskæftiger vi os i den jungianske psykologi med kulturelle komplekser og med gruppekomplekser.

Arketyper. Arketyper kan erkendes gennem deres kapacitet til at danne arketypiske billeder. Arketyperne har efter Jungs model over psyken plads i det kollektive ubevidste. På det personlige plan danner arketyperne strukturer for almenmenneskelige motiver og mønstre, ideer og handlinger, som ofte kendes i rene former fra religioner, mytologier, legender og eventyr.

De mest kendte fællesmenneskelige grundformer er

  • personaen og skyggen
  • anima og animus
  • den store moder og den vise gamle mand
  • puer og puella – fx Den lille prins og Peter Pan
  • selvet og helten
  • tricksteren – fx jokeren, narren

Der er dog lige så mange arketyper, som der er mellemmenneskelige motiver og mønstre.

Instinkter. Mens arketypen er modus for perception, så er instinkter modus for handling. Og dynamikken mellem arketype og instinkt er tydeligst i relation til menneskets seksuelle begær. Når det lykkes at overføre et indre billede af det modsatkønnede på en person i det ydre – altså en virkelig person, vækkes ofte instinkterne og dermed lysten. Og det sker, fordi det indre modsatkønnede billede er koblet til arketyperne, som igen er koblet til instinkterne. Ganske enkelt!

Den psykiske energi. For at kunne forstå dybdepsykologien, må man forstå, at psyken er dynamisk. Og den benzin, der skaber dynamikken, kaldte Freud for libidoen. Jung valgte i forbindelse med udgivelsen af Forvandlingens Symboler at revidere forestillingerne om libidoen og i den forbindelse at benytte termen den psykiske energi.

Den transcendente funktion.  Den transcendente funktion er navnet den proces, der danner bro mellem psykens to centre. Processen forløber  som nævnt naturligt og er en manifestation af den energi, der udspringer af modsætningsspændingen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken. Den kan spores i kæder af fantasiprocesser, der optræder spontant i drømme og fantasier.

Psykens Forsvar. Psykiske forsvarsmekanismer har til formål at undgå eller minimere den angst, der kan opstå ved uacceptable stimuli. Fortrængning var i psykoanalysens første år en meget anvendt term for en klients psykologiske forsvar. Anna Freud skrev senere mere udførligt om psykologiske forsvar, og hendes bidrag til at forstå psykologiske forsvarsmekanismer er til dels stadig aktuelle.

Psykiske forsvar er nødvendige for vores overlevelse, og sunde personer bruger da også forskellige forsvarsmekanismer gennem hele livet.
Men forsvar kan udvikle sig  til at blive patologiske. Den amerikanske jungianske analytiker Donald Kalsched har i bogen The Inner World of Trauma beskrevet en patologisk forsvarsmekanisme, som han kalder en arketypisk Protector – Persecutor forsvarsmekanisme. Denne psykiske forsvarsmekanisme kan sammenlignes med kroppens immunforsvar i de tilfælde, hvor det begynder at bekrige kroppen.

©2016. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net

Velkommen til alle, som interesserer sig for jungiansk psykologi og terapi og som gerne vil introduceres til jungianske terapeuter i Danmark og i Norden.

Jungiansk psykologi og terapi handler om at støtte dialogen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken. Og vi bruger symbolsproget blandt andet fra vores drømme i vores arbejde med at styrke denne dialog. Havet fx er et stærkt symbolsk billede på vores ubevidste og mange drømme bringer os ud på havet – og i kontakt med noget i vores ubevidste – som kan være på vej til at blive bevidst. Når vi i drømmen når  frem til kysten, nærmer vi os den mere bevidste del af psyken, hvor indhold fra de ukendte dybder kan blive forvandlet til en dybere indsigt i, hvem vi selv er :

” Like the upwelling and sinking downward of diverse currents; the displacement of upper layers by the rich, revitalizing, colder waters from below, the inexhaustibly fertile, ever-changing waters of the psyche are sustaining and rejuvenating. Transversing its Greats Waters brings one side (dness) face to face with its opposite shore. The bitter salt of engagement with unknown depths can be transmuted into wisdom” (The Book of Symbols)

Du kan i dag finde mange introducerende tekster til jungiansk psykologi på nettet. Men det er spredt fægtning med lidt om skyggen, her, lidt om komplekser der også lidt om C.G. Jung et helt andet sted etc.. Vi mangler en samlet præsentation af jungiansk psykologi – primært på dansk og koblet til vores tilbud om terapi og til jungianske terapeuter. Derfor denne side.

Der er mange, der skriver til siden, som fra medio 2016 er under opbygning. Således kan du forvente en stor variation i teksterne og indtil videre også en del tomme sider. Nye tekster på siden annonceres på mail, som du kan tilmelde dig her.

Det er Dansk Selskab for Analytisk Psykologi, der har det overordnede ansvar for siden. Dog er det den enkelte forfatter, der er ansvarlig for det skrevne i artikler, der er copyright på.
Du er velkommen til at bruge det materiale, som du finder på siden, blot du tydeligt henviser til både forfatteren (hvis der er copyright på artiklen) og til www.jung-for-alle.dk.

Redaktionen består pt af:

  • Hanne Urhøj, jungiansk analytiker, DSAP og IAAP
  • Kristine Gazel, cand.scient.bibl. og bibliotekar DB