DRØMMEGRUPPE v/Lilla Monrad Max. 8 deltagere; forhåndstilmelding og -betaling til hele forløbet. Drømme kommer fra kreative lag i vores ubevidste. De udtrykker sig via symboler og fortæller os noget om, hvor vi er lige nu – og hvor vi er på vej hen. Drømmenes symbolsprog er meget præcist, men kan være svært at forstå. I drømmegruppen vil vi sammen undersøge den enkeltes drømme. Vi vil cirkle rundt om symbolerne og drømmens fortælling i empatisk forståelse for drømmeren og forsøge at nærme os en større bevidsthed om, hvad drømmen har at sige. Vi vil sætte ord og billeder på drømmene. Samtidig vil vi lade det uforståelige være – i tillid til, at det vil folde sig ud, når tiden er inde.
Lilla Monrad, exam. Kunstterapeut fra Institut for Kunstterapi i Gadbjerg; arbejder med Legeterapi, Sandplay, Kunstterapi, Spædbarnsterapi og Jungiansk Analyse. Privat praksis i Brønshøj. Seniorkandidat på C.G. Jung Instituttet i København. www.lilla-monrad.dk
No tags for this post.