Model over psyken

Under denne fane præsenterer vi den terminologi siden er bygget op omkring, Vi introducerer til grundbegreberne i den jungianske psykologi, til begrebet . til arketypebegrebet, i jungiansk psykologi, til kompleksteorien og til teorien om psykologiske typer. Du kan dykke ned i stoffet linkene til nedenstående undersider læse den korte introduktion på denne side.

  1. Terminologi
  2. Grundbegreber
  3. Individuation
  4. Arketyper
  5. Det symbolske
  6. Kompleksteorien
  7. Teorien om psykologiske typer; Jungs typologi.

Individuation er den proces, som skal føre til, at mennesket kan blive sig selv i sin egenart – sit eget udelige selv. For at forstå denne proces, er det væsentligt at vide, at Jung opfatter denne proces som en dialog mellem psykens to centre, at  er strukturende elementer i psyken og at det symbolske spiller en afgørende rolle i denne dialog.

Vi præsenterer kompleksteorien  og teorien om de psykologiske typer,som er de to første store hjørnesten i Jungs psykologi. Komplekserne forstyrrer bevidstheden og ved at sætte fokus på dem, kan vi få en fornemmelse af psykens to centre.

I teorien om typerne bruger Jung en indisk filosof til at fremhæve, at mennesket må lide under indflydelse af ‘modsætninger' og at det er en etisk fordring, at hæve sig over modsætningerne. Disse modsætninger skal forstås som vores egne indre modsætninger, som vi – så længe de er ubevidste og ikke integreret i den bevidstheden – projicerer ud på andre.

Den etiske fordring tager Jung selv på sig, da han under første verdenskrig tager nogle syn – der kommer til ham, og som han ikke kan skubbe fra sig – alvorligt. Han begynder at gå i dialog med sit ubevidste og føre bog over dette indre arbejde i seks sorte bøger. Og det er dette arbejde, som resulterer i Den Røde Bog, der synes at være tænkt til udgivelse, men ikke bliver det, før hans efterkommer tillader en udgivelse i 2009. Men  det er i arbejdet med Den Røde Bog, at Jung får etableret det helt centrale i sin model af psyken, nemlig at psyken har to centre, hvor:

  • jeg'et er centrum i det ene center, som er den bevidste del af psyken
  • selvet er centrum i det andet center, som er den ubevidste del af psyken

Individuationen foregår som en dialog mellem psykens to centre – mellem bevidst og ubevidst. Den forløber naturligt men kan fremmes ved at understøtte dialogen og omvendt hæmmes ved af afvise det irrationelle, som regerer i det ubevidste. Det sidste ser Jung, som det moderne rationelle menneskes store svøbe.

Jung skriver i bogen Forvandlingens Symboler om det forenende symbol, som kan bygge bro mellem bevidst og ubevidst, og i den sammenhæng er den transcendente funktion et nøglebegreb i .

©2016/2017. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net