Velkommen til alle, som interesserer sig for jungiansk psykologi og terapi og som gerne vil introduceres til jungianske terapeuter i Danmark og i Norden.

Jungiansk psykologi og terapi handler om at støtte dialogen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken. Og vi bruger symbolsproget blandt andet fra vores drømme i vores arbejde med at styrke denne dialog. Havet fx er et stærkt symbolsk billede på vores ubevidste og mange drømme bringer os ud på havet – og i kontakt med noget i vores ubevidste – som kan være på vej til at blive bevidst. Når vi i drømmen når  frem til kysten, nærmer vi os den mere bevidste del af psyken, hvor indhold fra de ukendte dybder kan blive forvandlet til en dybere indsigt i, hvem vi selv er :

” Like the upwelling and sinking downward of diverse currents; the displacement of upper layers by the rich, revitalizing, colder waters from below, the inexhaustibly fertile, ever-changing waters of the psyche are sustaining and rejuvenating. Transversing its Greats Waters brings one side (dness) face to face with its opposite shore. The bitter salt of engagement with unknown depths can be transmuted into wisdom” (The Book of Symbols)

Du kan i dag finde mange introducerende tekster til jungiansk psykologi på nettet. Men det er spredt fægtning med lidt om skyggen, her, lidt om komplekser der også lidt om C.G. Jung et helt andet sted etc.. Vi mangler en samlet præsentation af jungiansk psykologi – primært på dansk og koblet til vores tilbud om terapi og til jungianske terapeuter. Derfor denne side.

Der er mange, der skriver til siden, som fra medio 2016 er under opbygning. Således kan du forvente en stor variation i teksterne og indtil videre også en del tomme sider. Nye tekster på siden annonceres på mail, som du kan tilmelde dig her.

Det er Dansk Selskab for Analytisk Psykologi, der har det overordnede ansvar for siden. Dog er det den enkelte forfatter, der er ansvarlig for det skrevne i artikler, der er copyright på.
Du er velkommen til at bruge det materiale, som du finder på siden, blot du tydeligt henviser til både forfatteren (hvis der er copyright på artiklen) og til www.jung-for-alle.dk.

Redaktionen består pt af:

  • Hanne Urhøj, jungiansk analytiker, DSAP og IAAP
  • Kristine Gazel, cand.scient.bibl. og bibliotekar DB

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *